Teknologien til vindfang og støvdæmpningsnet til kulværfter blev undersøgt og anvendt tidligere i udlandet. Lande som Japan, USA, Storbritannien og Australien har alle udført-dybdegående forskning og anvendelse af vindfangs- og støvdæmpningsteknologier. For mere end 20 år siden brugte Japan allerede vindfangsnet til at kontrollere støvforurening i udendørs-kulværfter i havne. Forskning i vindfang og støvdæmpningsteknologi i mit land startede senere. I midten af 1980'erne udførte Fluid Mechanics Department ved Wuhan University of Hydraulic Engineering eksperimenter med de relevante strukturelle parametre for vindfangsnet ved hjælp af miljømæssige vindtunneltests kombineret med Shanghai Zhujia Wharf-kulværftet.
I begyndelsen af 1990'erne samarbejdede Transportministeriets Vandtransportforskningsinstitut med Environmental Aerodynamics Research Laboratory fra Environmental Science Center ved Peking University for at udføre en række undersøgelser af støvdæmpningsmekanismen, de vigtigste strukturelle parametre og støvreduktionseffekten af vindfangsnet i forbindelse med vindfangsnetinstallationsprojektet på Qinhuangdao-værftet W. I de senere år er der også udført en del forskning i flerlagsstrukturen af vindfangsnet og luftturbulensstrukturen bag nettene. Indenlandsk forskning fokuserer hovedsageligt på teknisk verifikation baseret på behovene for tekniske gennemførlighedsundersøgelser, gradvist at forbedre og perfektionere teknologien gennem faktiske tekniske driftsparametre.
Anvendelsesområdet for støvkontrolnet i kulværfter er udvidet fra kullagerpladser i kulminer, koksværker og kraftværker til åbne-luftmaterialegårde i havneterminaler, stål, byggematerialer og cementvirksomheder samt områder som f.eks. afgrødevindbeskyttelse og vejstøvkontrol. Enkelt-lags vindfang og støvdæmpende vægge kan opnå en støvdæmpningseffekt på 65-85 %, mens dobbeltlags vindfang og støvdæmpende vægge kan opnå en effekt på over 95 %.
